Madværksted
I Klub Nordens køkken, er der altid masser af aktivitet og der er er altid tid til en snak. Da køkkenet er åbent i forbindelse med cafeen er altid en gruppe børn der sidder og hygger sig ved bordene.
I madværkstedet har vi en bagekalender, hvor medlemmerne har mulighed for at skrive sig på, hvis de gerne vil deltage i bagning. Minimum to personer kan tilmelde sig, da det er en holdaktivitet. Vi opfordrer til samarbejde om arbejdsfordelingen, valg af ingredienser og at finde redskaber frem. På nuværende tidspunkt har medlemmerne valgmuligheder mellem chokoladekager, havregrynskugler, muffins og kokosmakroner. Valget af bagværk er baseret på den tilgængelige tid.
I skolefridagene kan vi tilbyde andre aktiviteter, hvor der er flere timer til rådighed. Det kan være at bage brød eller lave en dessert, som alle i klubben kan nyde.
Ofte er der børn, der gerne vil hjælpe med at tilberede eftermiddagsfrugten. De kan være med til at blande den kogte pasta i pesto, skære frugt, skrælle gulerødder og fordele maden i skåle. Det er sjovt at have børn med i køkkenet, og der vil sandsynligvis komme flere kammerater, som også gerne vil give en hånd.
Vi lægger vægt på at skabe en hyggelig og lærerig atmosfære i madværkstedet. Børnene får mulighed for at udvikle deres madlavningsfærdigheder og lære om ernæring og fødevaresikkerhed. Vi tilskynder til samarbejde, kreativitet og ansvarlighed i køkkenet.
Vores madværksted er en mulighed for medlemmerne at udforske deres interesse for madlavning og bagefærdigheder. Det er en god måde at lære om forskellige opskrifter, følge instruktioner og arbejde som et hold. Vi håber, at medlemmerne vil nyde at deltage i madværkstedet og få glæde af de lækre kreationer, de selv er med til at fremstille.